Om at vende blikket mod det samme sted

Jeg spekulerer på noget, som kom frem i en samtale med G den anden dag. At det at høre til, måske handler om, at have et fælles blik rettet mod stedet.Betyder det, at tilhør kan beskrives som, at man ser stedet og man ser sig selv være til stede på stedet?  Skal man se stedet, fra det samme sted som nogle andre (som majoriteten) eller er det uden betydning? Og kan man placere sig selv på nogle mere eller mindre strategiske steder på stedet, og som resultat opleve større eller mindre grad af tilhør - i en selv, som fra omgivelserne?

Jeg gør hver dag en indsats for at se Skarø. Jeg går ture i alle retninger og observere at østenvinden er ubarmhjertig på revet og stenene er groet til med alger på nordkysten. Jeg lægger mærke til at "her-står-du"prikken på kortet for enden af Alhoved er et helt andet sted end jeg faktisk står og jeg samler farverige, tomme patronhylstre op, der ligger som små trofæer spredt i landskabet.

Tilbage i varmen på kontoret har jeg skrevet breve, som skal følge et spørgeskema til øens beboere. Jeg er ved at være ganske ferm på skrivemaskinen og kan skrive en hel side, næsten uden slåfejl.

Handler tilhør for dig om fællesskab med andre, eller handler det om en tilknytning til stedet? Og hvordan kan tilhør til et sted beskrives?

TilHørTil er et værk skabt til festivalen Out of Season 2018 Luise Midtgaard har pr. 09.02.2018 taget ophold på Skarø i et kontor opstillet på haven, hvorfra hun over det næste år skal undersøge, hvad det vil sige at høre til. Hendes undersøgelser udgår fra Kontor for Tilhørsforhold, som på samme tid er en installationsoplevelse for den nysgerrige besøgende og et faktisk kontor. Projektet skydes i gang med 9 sammenhængende arbejdsdage under festivalen Out of Season 2018, herefter møder hun ind på kontoret et par gange om måneden. Se mere her

Logbogtilhortil