NATUREN I FOKUS på Oos

Guidede naturvandringer under Out of Season

Naturen er særlig - også om vinteren! Det er de tre naturguider på Out of Season Festival enige om, og derfor kan du komme med dem på en guidet vandring i deres lokalområder, hvor de kender terrænet indgående, i løbet af festivalen.

"Selvom vinteren stadig er over os, er naturen ved at vågne. De første forårstegn viser sig i planternes farver, i skovbundens dufte og i fuglenes lyde. Så min opfordring er: Tag foråret på forskud. Skærp sanserne og gå på opdagelse."
- Lars Hillerup, Naturvejleder, Svendborg Naturskole.               

”De fleste af os, som bor her fra egnen ved godt, at skønheden ved området ikke begrænser til de 3-4 måneders turistsæson. Den rå vinternatur er noget af det smukkeste der findes”
- Lene Corydon, Apotekerhaven, Skarø            

“Jeg synes, det er vildt spændende at skulle lave en guidet vandring omkring et kunstværk, der er udviklet specifikt til Ommelshoved, og jeg vil forsøge at få kunst og natur til at gå op i en højere enhed, når jeg tager folk med mig ud på vandring i vinterkulden.”        
- Nils Ørum, Naturvejleder og økologisk driftsleder, Ærø

 

 

 

Billeder fra guidet vandring med Nils Ørum ved Ommelshoved, Ærø, i let sneklædt landskab, blæst og minusgrader.